Digte

 

 

 

 

 

Bag Fortet

 


   

Digte af: JM

Bløde stole 

De sidder i bløde stole
stereoanlæg og whiskyglas
med bilen i garagen
taler de om mådehold og forlig 

De siger at vi skal være stille
mens de selv taler uafbrudt
om vores Union og betalingsbalanceunderskud. 

Yachten ved kaj og
swimmingpool i baghaven
taler de om for høje lønninger og om strejkeforbud
de siger at vi skal vise
mådehold og samfundssind. 

De har friplads i børnehaven
Mens en enlig mor
På jobbet skal betale.
De spiser oksesteg mens den enlige mor på panden inu engang
dellerne svinger
Med postevand i glasset.

JM 1992

 

a

 

Floden 

Stille stille hjerte
lydt til min smerte
hende min kærste
for hvem du bankede
her ved Urubamba
flodens bredder
skiger jeg min længsel
føler mig som i et fængsel. 

Stille stille hjerte
mens jeg fortæller
om min smerte
her ved Urubamba flodens
Bred.

Hun er gået
jeg her ved flodens bred
bad hende ej være vred
jeg kørte mange mile
for at se hende smile.

JM 25-1-92

 

s

Mosen
I Fedt og Smørmosen er jeg kommet siden jeg sad i klapvogn og min far kom der da han var stor dreng.

Jeg lært at sætte pris på dette lille paradis med sit dyreliv. Og har fået mange timer til at gå med at gå på opdagelse her
med og uden våde sokker.

 

s

Juanita 

Juanita,
 
Kom vente kan jeg ej
stearinlysene er tændt,
vinen i glasset hældt.

Jeg venter,
passer på at maden
ej bliver brændt. 

Juanita,
jeg længes efter at se
lysets spejl i dine øjne,
høre din milde røst.
At se dit smil er som
at spejle sig i Titicaca søens
klare vande. 

Juanita,
når frosten
bidder jeg dig ønsker ganske nær,
for jeg har dig kær
Juanita.

JM 1986

 

 

U

 

Urubamba 

I dalens bund bugter
Urubamba sig
mellem stejle klippe sider
ved troldmandens hus
jeg sider alene
stilhed, skønhed
med udsigt over
Machu Picchu,

Mens walkmanen spiller
El Conder pasa
Lupinen blomster blåt
Vinden leger tagfat i mit hår. 

I opdagelsernes univers
Ligger Machu Picchu mellem blågrønne bjerge
Gemt for spaniernes våben.

I dalens bund bugter Urubamba sig, stille flyder den af sted.
En sølv stribe mellem blågrønne bjerge og røde blomster

Alene sidder jeg
Stilhed, skønhed
For det til at brude i min krop,
Hvor jeg længes efter min kvindes krop. 

25.-1-92

 

r

 

Vandring 

På vandring med rygsæk,
som en fugl på træk,
til dens sommerkvarter, drager vi af sted,
på opdagelse i opdagelsernes regnbue smykket univers.

Møder her ukendte fremmede,
som bliver til gode venner,
det styrker, - så man længes.
”At rejse er at leve”.

JM

 

y

a

 

Til Amager 

Hjulene snurre, jeg er på
vej gennem byen.
lyset, tændt for og bag
forretningsvinduerne stråler
biler suser op og ned ad Nørrebrogade.

Over søerne det går,
lyset skinner i det mørke vand.
Søpavillonen fuldt belyst,
spejler sig i det mørke vand.
frosten bider i næsetippen,
tramper i pedalerne, for jeg
har travlt med at komme,
ud til dig.
Over langebro,
udsigt til Sydhavnen og til
Sverige´s bådene,
Snart er jeg i din farvn.
Lad mig lande på i din favn

 

a

 

Vejen

Afsted til arbejdet
jeg joller,
stopper for rødt
tænker på noget sødt. 

At to skal man være
jeg syntes det er rigtigt
men jeg syntes også det er svært.
Det er som kæde og tandhjul
passer de ikke kører maskineriet ikke. 

Grønt af sted igen
jeg joller
mens mine tanker fjoller
byen den er mørk og kold
uden katten fryser skatten 

Kom tag fat
Min skat nu i nat.

De står der
Ved stoppestedet
Sikke dog et vejr,
Mens jeg tænker
På min skat
Den dejlige kat. 

Tag nu fat
Her kommer jeg,
Sig nu ja min skat
Vær hos mig i den lange nat.

JM feb. 1992

 

a

 

Stranden

Ved den hvide strand
ved det azurblå hav
lå de to
kvinde og mandag håbets bølger
slog op på stranden
mellem deres ben
elskovsleg
palme-sus og stjerne-støv
Bløde toner fra en radio
Ænsede de næppe

For de var ene to
Der på den hvide strand
Kærligheden dem sammen bandt
Deres bløde kroppe
Red på bølgernes toppe.

25.-1-92 JM

 

a

 

Stille 

Stile, stille morgenstund,
her sidder jeg ene,
drikker te alene. 

Søde, søde drømme af i går,
Svigt mig ej,
lad mig ej sidde ene. 

Stille, stille hun sover,
Min kæreste sover ene,
mens jeg sidder her føler mig ene.

Stille, stille hjerte
lad mig ej alene,
kærlighed, du er som en smerte,
 
der æder af mit hjerte.

 

a

a

a

 

   

Digte af: VM.

De unge

Her er vi unge, og ler, fremad vi ser,
Tilbage vi så, mennesket rå, en krig så
blodig som aldrig før
med i partiet, nåde må gøres,
menneskeslægten skal ikke forføres,
man ak, venner i tabte sporet,
røg ud i sumpen,
til krigen og mordet,
man håber blomster vil gro,
mennesket bo til evig tider,
på denne planet.
Heldige var vi, meget at få set, vi var unge, gjorde hvad vi kunne.
12-2-1971 VM

Billedet 1. maj 1951

 

s

En rigtig bondegård
Med heste, køer, grise,
Halm, hø en lille sø,
ih der dufter godt
en køretur med roevognen,
vi griner. Ler som selve klovnen.

VM 1971

 

i

c

Her er jord hvor græsset gror,
Og børnene bor,
Et lille hul i  jord, og lykke er gjort,
Lidt tørt græs en tændstik ild og røg,
Det er jo børn, gemt for voksne,
Bag en tjørn.
Hjem over marken, ind ad døren,
Mor vi er sultne, sikke tørn.

Viggo Mortensen 1971

 

m

Her i mosens pragt går jeg på jagt.
Lykkelige sekunder i mit liv

VM 1992

 

n

Her i mosens pragt går jeg på jagt.Lykkelige sekunder i mit liv

VM 1992

 

a

Min bror og mig, han er stor

1 år foran, han kan gå, jeg stå, men jeg som griner
venter mig af livet store ting,
det der med sin gen lykke smed,
jeg ikke tror, jeg stoler på far, mor, morfar og farmor.

Det er min lykke de i hånden mig tog
Jeg lærte at se, høre og tro,
Verden bliver engang go´

Under de røde faner
Over de hvide svaner.

13-2-1971 VM
Husumgade 29 1 th.

 

a

Hun er fin

Min, hun er så fin,
Jeg ej tør rører,
og dårligt nok, tør spørge,
med duft omkring,
Og hår sat op,
ny vasket krop,
Jeg får en prop,
Jeg ser den skønne,
I næsten ingen ting,
hun går så let omkring,
man  lysten har til favntag, og ikke må,
man tænker tit hvad
kan hun dog forstå,
nú smykker, på arm og hals
og kjole skøn,
men ak her hjælper ingen bøn.

VM

a

Bornholmske klippe

På klippen vi er fornøjede venner
Tre generationer det kunne såmændt stå
Som et minde om paradis, det er jo skønt
Sådan at være næsten naturens herre
Intet vi fanger, men jorden vi mærker, havet vi ser
I himlen over i natten stjerner glimter
Barnet til moren vinker han fornæmmer noget stort
Her på klippekanten lige som første gang vi så elefanten.

1971 VM

til billet af Frederik, Viggo, Johnny og Regner

 

a

Liggestolen

Slikkepind og sut, vor søn han er en snut,
Vi hygger os i varmen, men hold fast i liggestolearmen,
Slap af min dreng, vi tager en dag af gangen,
Hør fuglesangen, jo det er en dejlig dag,
Her i skyggen af vort tag, sæt dig ned min kvinde,
Denne dag, bliver et dejligt minde.

2-2-1971 VM

 

a

Bondegården

En rigtig bondegård
Med heste, køer, grise,
Halm, hø en lille sø,
ih der dufter godt
en køretur med roevognen,
vi griner. Ler som selve klovnen.

VM 1971

 

a

a

a

a

a

a